Den Røde Sten (Druknedøden)

I bølgers mægtige brusen,I vindens lokkende susen..Blandt kolde klipper og vaade sten,

Med forslaaet krop,-arme,og ben,Ligger han hvileløst-vugger i havet Tilhører vandet der nu har ham taget!!

Han ville eje den sten der paa klippen laa..Han strakte sin arm for stenen at naa!!

Den sten han saa,saa smuk og Rød..Blev den sten der lokkede ham i hans død!!

Nu hviler hans krop i bølgernes brusen,Hans klagende skrig fylder Vindens susen..

Og paa bunden af havet ligger stenen Rød..Hans krop den er kold nu..Hans krop den er død!!

"I vandet ,I vandet-kom spring ned i dybet,strømmen den trækker saa haardt i dit ben.

I Vandet,i vandet-kom følg blot strømmen,Kom nu herned til din røde sten!!"

Vandet rejser sig grusomt og hævnfuldt,-kaster sin vrede imod Øens bred..

Skummet sprøjter-Bølgerne larmer,-den lille dreng ham ta´r de med!!

Ohh,lille Moder-dit barn har du mistet til Søens vand!!Fader sin søn er borte forevigt

-Drænet for livet-drevet fra Land!! Ny flyder hans legeme oven paa Vandet,-snart gaar det

ned til havets bund..Hvor tænker Moder sit barn er hende??Hvad tænker Fader i denne stund??

-Hvor livets lys er borte forevigt,hvor taarer løber fra konens kind..

Hvor haabløse tanker saa kolde og sorte,Fylder hans bristede,sorgfulde sind!!

Havet tog hans barn til fange..Rev i sønnens arme og ben..

Nu bliver nætterne kolde og lange, Noget for noget,-et liv for en sten!!

Natten gaar mod morgen-og mens Moderen sorgfuldt vandrer i skoven,Finder Fader sin skarpeste kniv,

Gaar ned til Havet,og ta´r sit Liv..Blodet drypper..Danner ringe i vandet..

Endnu et liv har Havet taget!!

Endnu en krop skal flyde i havet,Inat Havets mægtige bølger ta´r,Søn og datter,Moder og Fader

Det iskolde Hav er sultent inat!!

Og i bølgers mægtige brusen Høres klageskrig fra folk og Fæ..

Ingen kan gemme sig indendørs,Ingen steder at søge læ!!

Havet har rejst sig grusomt og hævnfuldt,-Kastet sin vrede mod Øens bred.

Fammilier splittes-Mange er døde,Naar Havet tilsidst igen Aander fred!!