Ravnenes Jagt

Over mark og hede gennem dag og nat

Havde de søgt den usle præst

Tre dage var gået da de byttet fandt

De cirklede over en kirke

Til de alle var samlet for at ende deres jagt

I kirken var præst knælet i bøn da bønnen blev brudt

Af skrig fra ravne i kæmpe flok

Han rejste sig fra gulvet og tog fat om korset ved sin hals

Kiggede ud på den synkende sol

Med frygt så han flokken der umuligt kunne tælles svæve ned mod jord

De begyndte at masse sig sammen til en sværm af næb og klør

Sværmen rasede mod kirkens mur

Præstens ben svigtede da muren ramlede ned

Spændt fast af frygt lå han på gulvet

Og så i sværmen en skikkelse tog form og trådte ud

Vanvid slog præst

For krigeren der blev skabt af ravne

Var ham der blotede ved det gamle tempel

Krigeren han havde brændt på bålet

Stod her på kirkens jord

Præst skreg på sin herre men det eneste svar han fik

Var egne skrig der døde ud i den stille nat

Hævnen var sat