De Fem Årstider

Alting grønnes og springer ud

skoven hun står brud

natten bli'er så forbandet kort

og folk giver hjerterne bort.

Og på et hospital i den indre by

der begynder livet på ny,

en kvinde hun skriger og klynker sødt

og så med ét er drengen født.

Solen skinner på Orla's kasket

og livet det er bare så let

der er unge svaner på sommertræk

og én på låget hvis man er fræk.

Og pigerne de leger ét-to-fat

og drengene de hvisker &quothej skat"

og ræven han går på hønsejagt

så kære hane, tag dig i agt!

Vinden danser med løvet så rødt

og regnen falder blødt.

Der er blomsterbørn i en ulvetid

åh lille Irma, rabatten den er blød.

Og der er skrål og skrig og bægerklang

og en tumbe der synger sin sang stakkels ham.

men når muldvarpen skyder sit allersidste skud

ja, kære ven, så det bare ud.

Ja ud fra gesimserne ka' du set det for dig selv

var der nogen der vinked' farvel?

Nå skidt med det stig op hvis du ka'

og send os en tanke nu og da.

Og hvis du kommer til en låset dør

så slå den ind hvis du tør,

måske du finder det store ingenting

måske du bare er gået i ring.